Foreningen Øm Folkefælled
Foreningen Øm Folkefælled er i sin spæde start og ikke formelt stiftet endnu. Vi er stadig “kun” en arbejdsgruppe der består af:
Anton Beck, Københavns Universitet
Ellen Braae, Københavns Universitet
August Herman, Vanaheimr / Øm Klostergård
Fredrik Sahlin, Godis Grønt
Henrik Bruun, Foreningen Lejre Landsbyer.
Herudover er der flere aktører som hjælper os med realiseringen:
- Lejre Kommune
- Rådet for Grøn Omstilling
- Skovgro
- Grønt Omstillingsforbund
- Allinge Naturpark
- Halkær Mad og Kulturhus
Vi forventer at afholde den stiftende generalforsamling i efteråret 2026.
Vi er dog allerede i gang med flere aktiviteter; etablering af en trampesti langs Langvad å fra Øm til Lejre og en afstikker forbi Øm Jættestue.
Den 7. juni åbner vi formelt trampestien som vi kalder Fælledstien. I den forbindelse afholder vi en Bioblizz d. 7 juni for børn, unge og voksne.
Vi er i gang med at etablere en kogræssergruppe som skal tilse 15 til 45 stk. kvæg som græsser langs åen og indgår i sædskiftet på Øm Klostergård.
I de kommende år vil vi afholde en række arrangementer på fælleden og Øm Klostergård, som alle kommer til at handle om, hvordan vi alle sammen kan bidrage til og forstå den grønne omstilling af vores landskab.