I dag er 80 % af Danmarks areal ejet af private. Men mens det går langsomt med de frivillige arealomlægninger, samles ejerskabet til jorden på stadig færre hænder og under stadig større bedrifter.
Ejerskabet løsrives dermed fra lokalsamfundene. Det svækker den nærdemokratiske dialog og medbestemmelse samt adgangen til naturen. Samtidig svinder befolkningen i landdistrikterne, og med dem
forsvinder den forbindelse til jorden, der gav næring til fællesskaberne – og den viden og kultur, der følger
med at leve i landskabet.

2
Et kulturlandskab som det danske skabes og omformes i høj grad gennem samfundsmæssige og kulturelle forandringer. Men spørgsmålet er, om vi har forsømt at se de kommende landskabsforandringer som en
mulighed for omvendt at skabe en samfundsmæssig forandring i landdistrikterne – en forandring, der igen
kan revitalisere nærdemokratiet og lokalkulturen.
Undersøgelser har vist, at et overvældende flertal i Danmark ønsker mere klimahandling. 91 % mener, at flere bør gøre mere for klimaet. Imidlertid tror kun 43 %, at flertallet af landets befolkning er villige til at
bidrage til forandringer (Andre et al. 2024). Vi har med andre ord ikke tillid til hinandens – og fællesskabets
– villighed til at bidrage. Det skaber en enorm barriere for klimahandling og demokratisk engagement. Omvendt peger det på, at der kan være et stort potentiale for at mobilisere folkelig opbakning ved at etablere bedre muligheder for at engagere sig i nærdemokratiske fællesskaber med reel medbestemmelse i konkrete klimahandlinger.

Vi ser derfor et stort potentiale i en genfortolkning af ideen om fælleden (Christensen & Christensen 2007) om en mulig ramme om lokal organisering omkring naturressourcer – og dermed for klimahandling på både
individuelt og kollektivt plan (Bailey et al. 2013). Fordi udfordringerne er forbundne og tilstedeværende samtidig lokalt, er der brug for tilgange, der samtænker økosystemer, sociale-, økonomiske- og politiske
landskaber på en sammenhængende måde. Vi har i dag kendskab til både danske og internationale
borgerdrevne initiativer, der – i overensstemmelse med den europæiske landskabskonvention (Europarådet 2024) – succesfuldt formår at inddrage borgere i at beskytte og forvalte lokale naturressourcer. Men vi
mangler modeller, der kan sammenfatte erfaringer, løse udfordringer og udbrede tænkningen bag til såvel borgere som beslutningstagere. Vi foreslår med projektet derfor at gentænke fælleden som idé og som praksis, hvor vi bygger videre på økonomen Elinor Ostroms såkaldte Ostroms Lov, der siger: “Hvis en lokal organisering omkring naturressourcer fungerer i praksis, kan den også fungere i teorien.”

Andre, P., Boneva, T., Chopra, F. (2024) Globally representative evidence on the actual and perceived support for climate action. Nat. Clim. Chang. 14, 253–259.

Europarådet (2000) Den europæiske landskabskonvention, tilgået 13. februar 2025 via https://rm.coe.int/16802f3fa7